Nymarksminde er stedet lidt nord for Aalborg, hvor du kan komme på besøg og kigge til alle dyrene i minizoo. Du finder mange af de traditionelle bondegårdsdyr som køer, grise, gæs og ænder. Der er også en stor indhegning med kaniner, som elsker at blive kælet for.
Du finder også en legeplads med sandkasse, gynger og en hoppepude, hvor børnene kan boltre sig.
Desuden er der mulighed for at tage en runde fodboldgolf, hvis man er klar på den udfordring.
Om sommeren er der mulighed for at komme på bondegårdsferie på Nymarksminde. Her lejer du en ferielejlighed en uge af gangen. Lejlighederne er velindrettede og der er adgang til swimming poolen på Nymarksminde. Om sommeren er der masser af aktiviter. Ud over at svømme kan I fx være med til at fodre dyrene, køre traktor sammen med Ole og bage bjerge af pandekager.